Gåturs leg. At gå igennem systemer der er for glatte til at stoppe med at virke
MedMathilde Bjerre
Er du klar til at udforske byen på en ny måde? Kunstner Mathilde Bjerre inviterer til en anderledes gåtursleg med simple spilleregler, der får deltagerne til at fare vild og opdage nye kroge af byen, som man aldrig selv ville have opsøgt.
Deltagerne bestemmer skiftevis retningen for gåturen og den måde, I sammen bevæger jer rundt i området. Gåturen kræver nærvær og en hyper opmærksomhed på omgivelserne og dem, man går sammen med. Så læg mobilen i lommen og overgiv dit fokus til det, der er omkring dig.
Hver tur tager min. 30 minutter. Inden start får I udleveret en folder, der skal guide jer gennem turens regler.