Oplev caribisk performance under Knippelsbro
Hvor kommer du fra?
Efter at være blevet stillet dette frygtede spørgsmål mindst 50 gange om ugen gennem fire år i sin lille suppebiks, har Jamain Brigitha, aka The Caribbean Housewife, set sig nødsaget til at ty til drastiske metoder. I 2019 lavede hun en ironisk prisliste for denne type spørgsmål, som kom i avisen Politiken.
Hun skrev også et digt med titlen “Where am I from”, der gav udtryk for, at hendes geografiske fødested ikke er vigtigt - hun føler sig langt mere forbundet til vand og følelsen af at være en havfrue selv. Digtet udspringer af hydrofeminisme, men der er også en dybere mening gemt under overfladen. Teksten refererer til den caribiske diaspora, som Jamain Brigitha i høj grad er en del af, med sit hollandsk-caribiske ophav.
Til Kulturhavn Festival slutter Jamain Brigitha sig sammen med amerikansk-trinidadiske forfatter og poet Lesley-Ann Brown, aka Blackgirl on Mars, for på inspirerende vis at dykke dybere ned i temaer indlejret i hydrofeminismen, diaspora, identitet og ophav.
På den idylliske lokation under Knippelsbro ved Rosforth & Rosforth, vil Lesley-Ann Brown performe ““The Little Mermaid: A Caribbean version” - hendes egen fortolkning af H.C. Andersens eventyr, “Den Lille Havfrue”.
Browns fortælling har tre akter, som forbinder fortid og nutid - så vel som Caribien og Danmark - en forbindelse, der finder sted gennem havet, havnen, tid, kunst og kultur.
Du kan nyde et glas vin og deltage i eventet gratis, men for at deltage skal du skrive dig på deltagerlisten her. Der er plads til 150 personer til eventet.
Efter litteraturoplæsningen vil der fra 18:00 - 21:00 være mulighed for at nyde en fireretters menu til 350 kr. per person. Book billetter her. Der er plads til 40 til denne middag.
Addressen er Knippelsbrogade 10, 1409 København K,
Foto: Mathias Milton
lør. 28. aug. 16:00 - 18:00