Nye danske toner udover vandet på Frederiks Brygge
Kom og få en unik oplevelse på vandet eller som landkrabbe, når Musikforeningen Vesterbro forvandler badebroen på Frederiks Brygge til en scene. Sejl ind med din båd og nyd musikken fra vandet eller vær’ en landkrabbe og bli’ på havnekanten.
I samarbejde med ejerforeningen på Frederiks Brygge og Kulturhavn er det blevet muligt at give publikum på vandet og omkring Frederiks Brygge i Sydhavnen en helt speciel oplevelse, når eftermiddagen bliver fyldt med nye danske toner, hvor nye danske kunstnere vil spille deres egen musik, i genrene pop, rock, singer/songwriter og klassisk musik.
Musikforeningen Vesterbro præsenterer:
16.00 STROBE
17.00 LykkeSmed
18.00 Sune Munch-Petersen
19.00 PAK
20.00 Duo Nørgård/Sjølin
Du kan også tage din egen båd med, lægge dig i havnen og opleve musikken fra vandet.
fre. 27. aug. 16:00 - 20:30