Kom med, når Spejderne på Holmen laver sjove og våde kanoaktiviteter! Når du har været ude og sejle, kan du varme dig ved lejrbålet og tage en snak med de frivillige spejderledere.
Spejderne på Holmen holder til i naturskønne omgivelser på Arsenaløen tæt på skov og vand. Her dyrker de friluftslivet og bruger naturen som legeplads og ramme for deres aktiviteter. Spejderne på Holmen har både grupper for små og større børn, der elsker lejrbålsstemning, det vilde udeliv og som ønsker at blive en del af aktivt fællesskab.